Hvordan serverer jeg mine færdige snapse? |
| En kryddersnaps
smager bedst, hvis den bliver serveret i en smuk karaffel. Der
findes et utal af forskellige karaffel typer, nogle af de mest
kendte er nok "Brændevinsgrisen" og de traditionelle
"Klukflaske", disser karafler er meget dekorative og meget
smukke, men desværre også meget dyre. Der findes heldigvis også andre
smukke karafler, som er noget mere prisbillige. Her på denne hjemmeside
har jeg et stort udvalg af forskellige karafler, som alle
vil pynte på bordet, når der skal nydes en kryddersnaps.
Det er ikke kun udseendet på karaflen, som har betydning for en god oplevelse med en kryddersnaps. Temperaturen er også meget vigtig, temperaturen på en almindelig snaps er som regel iskold, da man som oftest tager flasken direkte fra fryseren. Sådan skal temperaturen ikke være på en kryddersnaps, en kryddersnaps skal serveres ved stuetemperatur, da man på den måde har mulighed for, at smage de urter eller bær, som kryddersnapsen er lavet af. |