Agern |
|
Egen er et stort løvfældende
træ i slægt med skålfrugtfamilien. Den har knudrede grene og en
sprukken bark. Der findes utallige arter, men et fælles træk for dem
alle er frugten, agernet, som er en nød, der ved grunden er omgivet af
en skål. Alle ege har sambo og vindbestøvning. I danske skove findes
kun to vildtvoksende arter, Alm. Eg (quercus robur), også kaldet
Stilk-Eg, fordi de 2-3 cm lange agern sidder i spidsen på en lang,
opret stilk, som regel 2-3 sammen. Endvidere Vinter-Eg (quercus petraea),
hvor agernet enten er siddende eller sidder på en ganske kort stilk og
er stribet. Den førstnævnte er den hyppigst forekommende i Danmark. Den kan blive adskillige hundrede år gammel, men da stammen er hul, er det vanskeligt at bestemme alderen. Kronen er kuppelformet, og de uregelmæssigt fjerlappede 10 -12 cm lange blade er næsten uden stilk.
VEJLEDENDE
FREMGANGSMÅDE: Man anvender de modne, helst nyligt nedfaldne agern (september), man piller ”soklen” af, skyller dem, skærer dem midt over eller giver dem et slag med en hammer. Man fylder dem i et syltetøjsglas og dækker dem med Brøndum snaps. Trække tid:
3-4 måneder. Filtreres gennem et
kaffefilter. Farven er klar lysebrun.
Denne
koncentrat blandes i forhold 1:20. En agernbitter har en ret speciel smag og forekommer en smule besk, men vinder så absolut ved lagring, bare lad den stå i 6 - 12 måneder.
|
|
Denne opskrift stammer fra bogen: Kryddersnaps som hobby. |