Ambra (artemesia abrotanum).

En ambra er en flerårig haveplante, tilhører kurvblomstfamilien og er i slægt med såvel ukrudtplanten bynke som malurt, der både vokser vildt og dyrkes i haver. Egentlig er ambra en halvbusk, der kan blive op til 1 m høj. De grønne blade, der har et gråligt skær, er findelte og fyldt med aromatiske stoffer, som gør dem velegnet til bl.a. bitterfremstilling. I de kugleformede blomsterkurve sidder, et utal af små uanselige gulblege blomster, der danner en masse frø. Planten blev i middelalderen indført i Danmark fra Sydeuropa af lægemunkene og har været benyttet som husråd mod mavelidelser. Bladene blev i tørret tilstand brugt som middel mod møl i klædeskabe og kister på grund af deres stærke duft.

Navnet Ambra bør ikke forveksles med de galde- og tarmsten af samme navn, der dannes i kaskelothvalen og kan findes opskyllet ved Stillehavets kyster. De indeholder i øvrigt også æteriske olier.  

Vejledende Fremgangsmåde:

Af ambraens blade laves en essens. En eller flere bladkviste stikkes i en flaske og dækkes med snaps. Bruges en hvid klar flaske, vil man observere, hvor hurtigt snapsen antager en smuk lysegrøn farve, der får det hele til at se dekorativt ud.

Trække tid:         ca. 8-10 dage

Derefter filtreres bladene fra, hvorefter essensen bør henstå yderligere et par uger, før den fortyndes, indtil den ønskede smag og styrke er opnået. Forsøg først med en lille prøve. Jo længere den, nu drikkeklare bitter får lov til at hvile, des mildere og mere afrundet bliver smagen. Farven vil undervejs ændre sig til lys brun.