Bakkenellike

Bakkenellike er med sin rosenrøde, stjerneformede krone i et langstrakt grønt bæger mellem de fineste vækster på sandede jorder og græsbevoksede klinter. Blomstens kronblade er tandede i randen, har små hvide prikker og en mørkere ved grunden. Sammen danner de mørke pletter en kreds omkring blomsterbunden, hvis dybe honning rum kun kan nås af sommerfugles lange snabler. Dens spæde blomster, der sidder i enden af 15-30 cm lange stilke, som skyder op fra løse bladtuer, ses overalt i Danmark fra slutningen af juni til September.

De nyudsprungne blomster plukkes, løsgøres med et snit fra de grønne bægerblade, kommes på flaske, dækkes med alkohol og trækker 2-3 døgn. Derefter filtreres essensen fra og kan fortyndet bruges med det samme, men vinder i fylde ved lagring. Det er vigtigt at hele blomsterbunden, som gemmer en fint aromatisk honning, følger med, men store mængder kryddersnaps af denne lille urt er det ikke nemt at fremstille.

Bakkenelliken hører til en omfattende familie med op mod 300 forskel lige arter, der kendes fra hele Europa og Middelhavsområdet, hvor den har sit centrum. Gennem årtusinder har nelliken været dyrket og forædlet flere steder i Europa, i det sidste århundrede særlig i Nordamerikas gartnerier, hvor de store tætkronede, blodrøde drivhusplanter er sidste skud på den oprindelig beskedne vildtvoksende plantes stamtræ. Som lægeplante blev nelliken dyrket i middelalderens klosterhaver. Den må ikke forveksles med kryddernelliker, der er udsprungne blomster fra et træ, oprindelig hjemmehørende på Filippinerne og Molukkerne, men nu dyrket til eksport flere steder i de sydlige lande. Denne lille brunsorte, tørre nellikeblomst har som krydderi været brugt et par årtusinder, både til kød og drikke, også til kaffe i Arabien og Østafrika, hvor den dyrkes til eksport. Kryddernelliken ansås tidligere for særlig beskyttende mod pest.

Menu.