Alm. Bjørneklo.

Alm. Bjørneklo tilhører skærmblomstfamilien. Den er en flerårig op til 2-3 mtr. høj plante med store fjersnitdelte blade på en stærkt behåret og furet stængel. Den store flade skærm er fyldt med talrige små, let grønlige blomster, ofte med et rosa skær. Blomstringstid: juli-august.

Planten er vildtvoksende overalt i Danmark. Ved første øjekast kan bjørneklo let forveksles med kvan (eller omvendt), men denne, som i øvrigt ikke er nær så almindeligt forekommende, har en kuplet skærm, og stænglen er glat. Og så har kvanen en behagelig, krydret duft, mens bjørnekloens duft er ret ubehagelig. Bjørnekloen har ord for at være giftig, og det er i alt fald rigtigt, at hele plantens saft indeholder et stof, der - især i forbindelse med sollys - hos nogle fremkalder en voldsom hud eksem, så har man været i nærkontakt med bjørnekloen, bør man vaske hænder grundigt, før man udsætter huden for stærkt eller langvarigt sollys.

Til bitterfremstilling bruges kun roden, og den er ikke giftig. En bjørneklo-bitter ændrer smag under udviklingen. Den vil først være sødlig jordagtig, derefter peberrodslignende og senere som stærk kvan.

Vejledende Fremgangsmåde:

Hent først roden hen på efteråret, når stænglerne er godt udtørrede, men arbejd for en sikkerheds skyld med handsker.

Roden renses godt, skæres evt. i skiver, før den fyldes på et glas og dækkes med snaps. Finder man et særlig flot rod stykke, kan man sætte det i en passende flaske eller krukke og dække den med snaps. En sådan flaske pynter vældigt på hylderne. 

Trække tid:    2 – 3 uger.