Egeknopper |
|
Allerede når Egen om
efteråret har ofret sine blade for at kunne overleve vinterens frost og
kulde, har den sat de knopper, der skal blive til nye lysegrønne blade,
når foråret og solen igen vender tilbage. Det må være nogle enormt sejlivede og optimistiske tingester, disse små, nøgne knopper, der kan overleve med den udsatte placering, de har, og det var da også tanker i den retning, der gjorde, at vi fik lyst til at trække en bitter på dem, og vi blev ikke skuffede. En bitter på egeknopper er en virkelig flot oplevelse. VEJLEDENDE
FREMGANGSMADE: Knopperne kan hentes
fra engang i november og til hen på foråret (dog ikke for tæt på løvspring);
men tænk på, at for hver knop, man plukker, mangler Egen et blad til
sommer, så fordel plukkeriet over så mange grene og træer som muligt. Dosering: 50-60 knopper
overhældes med ½ fl. (35 cl) snaps. Trække tid:
3 - 4 måneder. Filtreres gennem et
kaffefilter. Den drikkeklare bitter
er flot mørk rødbrun og må gerne hvile nogle måneder eller mere. Smagen: Den bør du
selv bedømme! Knopperne kan tørres
eller fryses til senere brug.
|
|
Denne opskrift stammer fra bogen: Kryddersnaps som hobby. |