Gul Snerre (gelium verum) |
|
Gul Snerre er en slægt
af krapfamilien. Den er en flerårig, 10-40 cm høj plante med meget
smalle og spidse blade, der sidder i 8-tallige kranse. De små gule
blomster sidder samlet i tæt blomstrende kvaste på en 10-15 cm høj
stilk og udsender en særdeles krydret, honningagtig duft, der især mærkes
intens lige før regn. Duften skyldes plantens indhold af æterisk
olie og honning. Den indeholder tillige et enzym, der får mælk til at
løbe sammen. Det latinske vérum betyder mælkeløbe-urt. Gul Snerre er
almindelig i hele Danmark, hvor den vokser på solåbne magre skrænter
og grøftekanter, mellem klitter og sandede strandmarker, ofte så tæt,
at det ligner et gyldent tæppe under åben himmel. Blomstringstid: sidst
Juni-august. Planten har tidligere været
anvendt som sår middel og som et virksomt middel mod hugormegift og
andre forgiftninger. I gamle dage brugtes den også til at krydre øllet
med. Populært kaldes Gul
Snerre også for Jomfru Marias Sengehalm, idet man i fordums tid troede,
at Jomfru Maria havde plukket den som sengehalm til Jesus barnet i
krybben på grund af blomsternes blødhed. En bitter fremstillet på
Gul Snerre er sødlig som honning. VEJLEDENDE FREMGANGSMÅDE: Planten er bedst egnet til bitterfremstilling, lige før den springer ud. De tynde stængler med de små blomster fyldes i en flaske uden prop og overhældes med snaps. Trække tid:
1-2 døgn (højst 2). Det tilrådes at prøvesmage
efter første døgn. Efter filtrering fortyndes essensen meget - eller
efter smag - og bitteren kan drikkes med det samme, men dens særegne
smag kommer først rigtigt frem efter lang tids lagring. Farve: grønbrun, senere brun. Planten kan tørres til
senere brug, hvorimod den ikke kan fryses.
|
|
Denne opskrift stammer fra bogen: Kryddersnaps som hobby. |