Havtorn |
|
Havtornen tilhører sølvbladfamilien.
Den er en 2-4 m høj, stærkt grenet busk med smalle sølvglinsende
blade og talrige kraftige grentorne. Busken er tvebo, og blomsterne er
ganske små. Blomstringstid: Maj
måned. Hanbusken er uden bær,
mens hunbusken i september måned, når frugterne modnes, er højst
dekorativ med dens store klynger af orangerøde bær - kaldet falske bær,
da de egentlig er nødder. Havtornen vokser vildt
i klitter, fortrinsvis de jyske, men gror også på Møn. Desuden dyrkes
den som prydbusk i mange haver. Frugterne er fulde af c-vitaminer. En bitter brygget på
havtorn har vel en særdeles særpræget smag, som ikke alle ynder, mens
den hos mange hører til blandt favoritterne. VEJLEDENDE FREMGANGSMÅDE: De røde bær
afklippes med en lille saks (forsigtigt - tornene stikker), skylles og lægges
i et glas med låg og dækkes med snaps til en essens. Trække
tid: 2-3 måneder
eller mere. Ryst glasset nu og da! Efter filtrering bør essensen lagre, jo længere jo bedre. Måske dannes der bundfald, som nødvendiggør endnu en filtrering. Herefter fortyndes essensen meget, indtil den er lys gul - eller efter smag, men den drikkeklare bitter skal være »tynd« for at kunne nydes. Og hvis man så har tålmodighed til at lade sin havtorn bitter henstå på et mørkt sted 3-4 år, gerne længere, så er den bare hjemme! Bærrene
kan fryses til senere brug.
|
|
Denne opskrift stammer fra bogen: Kryddersnaps som hobby. |