Kvan.

Kvan omtales i sagaerne og blev dyrket i vikingetid i kvangårde, små stenhegnede haver på nogle få kvadratmeter, som man ser det i dag på Færøerne. Det nævnes tillige, at kvan især vokser i haver og på kirkegårde, hvor den plantes med flid.

Recept

En frisk smag giver kvan, når man plukker et nyudskudt blad, stikker det i en flaske, fylder op med
brændevin og lader det trække et døgn. Brændevinen får da en liflig vårgrøn farve, der efter nogle dages forløb bliver gullig og noget mere sødladen. Hvis en flaske fyldes med blade, skal essensen efter 3-4 døgn sies fra og henstilles til lagring. Roden giver en stærk ekstrakt og har været meget anvendt i medicinen. »Den må opgraves tidlig om Foråret førend Majmåned; den kan lettelig forbyttes med Skov-angelikroden, som ser mørk ud og har flere Rod trævler«, fortæller Bendt i 1812 og fortsætter: »Den må hastig renses, og Rod trævlerne må skæres bort. Den flækkes derpå i Længden, og tørres hastigt på et varmt luftigt Sted«. Også modne frø kan bruges til udtræk, og herom siger lægebøger: »Frøet og Roden haffve ens Dyder, og er lige kraftige«.

*

Kvannens blade og stængler har fra ældgammel tid været spist friske og har et stort vitaminindhold. Stænglerne bydes endnu på Færøerne og i Island til tørret, rå fisk. I Frankrig kandiserer man dem og nyder dem som slik.

Roden ansås i hele Europa for det bedste middel mod pest. Så store ladninger fra norske fjorde blev i pestens tid i 1300-årene udskibet fra Bergen og andre norske fjord byer, at den mange steder næsten blev udryddet. Roden helbredte ikke alene den frygtelige sygdom, mente man, men beskyttede tillige mod smitte, hvis den blev tygget. Også mod mange andre sygdomme ansås den for virksom. En af Vestjyllands »kloge folk« Henrik Kokborg, der virkede i forrige århundrede, brugte den meget. Hans selvlavede medicinskab, der nu kan beses på Herning Museum, har således mærkesedlen
angelikrod på en af dets 12 skuffer. I hans medicinbog, »En lille Udtog af Syprianus, indeholdende en Del nyttige Råd og Videnskaber; der kun må anvendes med et kristeligt Sind i Nødstilfælde, så at det ikke skal blive dig til Synd«, Både Kokborg og andre af hans samtidige anbefaler angelikrod mod mangen dårligdom, hvad også alle middelalderlige lægebøger gør. Så rodfæstet var troen til engleurt, at den endnu i 1918-19 blev brugt mod spansksygen, der da hærgede Danmark.