Røllike.

Røllike er en af de standhaftigste vilde planter i den danske flora. Dens hvide skærme på en indtil en halv meter høj stængel skyder op fra en lav bladroset. De ses i tætte grupper overalt i landet på udyrket jord, langs veje, på bakkeskrænter og gamle græsmarker fra juli og langt hen på efteråret. Røllike er mellem de ældste lægeplanter og findes overalt i Europa og Asien, hvorfra den med nybyggere har spredt sig til Nord og Sydamerika, Grønland, New Zealand, Australien og andre egne.

Overalt har man værdsat dens krydrede duft og smag, der har givet den en stor plads i folkemedicin og overtro. Den må ikke forveksles med den beslægtede nyserøllike, som gror på noget fugtigere steder, har større og færre blomster og lancetformede blade på stængelen i modsætning til den almindelige røllikes fjerdelte løv.

Recept.

Rølliken plukkes i buket, når blomsterne er nyudsprungne, hvide eller svagt rosa. Senere bliver de mere grå eller gullige. Efter et par dages tørring i skygge klippes blomsterskærmene af, kommes på flaske, dækkes med alkohol og trækker 4-5 dage, hvorefter essensen filtreres fra og henstår til klaring. Drikkes meget fortyndet efter lagring. Let tørrede blomsterskærme kan gemmes på stentøjskrukker med låg til senere brug eller dybfryses.
 

*

Den græske læge Dioscarides, berømt for sine fem bøger om lægemidlers tilberedning, særlig af planter, og deres virkning, gav for snart et par årtusinder siden rølliken tilnavnet »soldaterurt«, fordi den af soldaterne blev brugt til sår behandling og som middel mod diarre.

Derfor hørte den med til udrustningen. Dens latinske navn, Achillea millefolium, har sin første del fra krigeren og kongesønnen Achilles, der kæmpede så tappert ved Troja, men til sidst blev dræbt af et pileskud i haslen, hans eneste sårbare sted, deraf udtrykket »Achilleshæl«. Den anden del af navnet er direkte oversat og betyder tusindblad efter plantens stærkt opdelte blade. Sagnet fortæller, at Achilles lagde røllikens løv som lægedom på sine soldaters sår. På samme måde er den senere brugt mangfoldige steder, blandt andet I Frankrig, hvor man kaldte den »tømmermandsurt«, fordi  særlig tømmermændene benyttede den, når de huggede eller skar sig.

Som lægeplante er røllike meget ældre, omtales i Kina i »Historiens Bog«, der begynder i året 2357 før Kristus. Den fortæller år 1122, det trettende i kong Wu's regeringstid i Choustaten: »Undersøgelse af  tvivls-(spørgsmål). Personer, som forstår sig på spåning ved hjælp af skildpaddens skjold og røllikeplantens stængler, udvælges og ansættes, hvorefter befatning til varselstegn kan udstedes ..... De vil fra varselstegnene kunne forudsige, om der er gode eller dårlige tilskikkelser i vente. Der kan udledes syv forvarsler i alt - fem fra skildpaddens skjold og to fra røllikens stængler, hvorved vildfarelser kan åbenbares.« Omtrent samtidig nedlagde bronzealderfolket i Danmark i Egtvedpigens kiste en røllikeblomst, der således vel også har haft magisk og lægende kraft her i landet for tre årtusinder siden. I Vestjylland har man brugt afkog af den til vore dage mod maveonde, gigt, krampe og ved sår behandling. Desuden anvendtes den til te og som krydderurt ved øl brygning og på snaps. Det er røllikens indhold af æterisk olie og bitterstoffet achillein, der giver den medicinsk værd.