Tormentil er
mellem vårens første bebudere. Fra en svær rodstok skyder en roset af
blade og små citrongule, langstilkede blomster op. Den kaldes også
opret potentil og tillige blodrod som følge af rodsaftens røde farve,
der sammen med et betydeligt indhold af garvesyre har gjort den til en
eftertragtet lægeplante. Dens gule blomster ses i kratskove og høje
bevoksede enge overalt i Danmark og mange steder i Europa.
Recept.
Af tormentil er det den 3-8 cm lange rodstok, som sidder lige
under bladrosetten, der anvendes. Den graves forsigtigt op, helst før
Sankt Hans siger man i Jylland, skylles og bruges frisk eller tørres
ophængt i skygge. Derefter snittes den, kommes på flaske, udtrækkes
med alkohol en uges tid, hvorefter den dejligt brunrøde essens sies
fra. Drikkes meget fortyndet, så den får den rette velsmag.
*
»Tormentilla
er en kaastelig og dyrebar Rod«, siger Henrik Smith, der som andre
samtidige læger anbefaler den mod mangfoldige sygdomme. Roden indtages
blandt andet i bagværk. Også til udvortes brug skal den være god. I
Jylland blev blodrod sat på brændevin. Et sådant udtræk ”wa gu'e
te manne teng” og gav samtidig en dejlig dram.